Ny Tøjhus

På den enorme grund afgrænset af Amager Boulevard, Artillerivej, Njalsgade og Thorshavnsgade lå indtil foråret 2001 nogle få resterende af de omkring 50 oprindelige militærbygninger på den gamle Ny Tøjhus-grund. Den vigtigste af de ialt tre tilbageværende bygninger, var den tidligere kommandant- og administrationsbygning med boliger, Amager Boulevard 6, oprindelig opført for ledelsen af Artilleriets tekniske Tjeneste under Hærens tekniske Korps i 1909. Til bygningen hørte et smukt gitter med murede søjler - også fra 1909, men ombygget 1953. Arkitekt for bygningen var premierløjtnant, senere kaptajn i Ingeniørkorpset B. Poulsen.

Hele det oprindelige bygningsanlæg var opført i perioden fra slutningen af 1880'erne - ca. 1925. Ny Tøjhusgrunden rummede ved det 20. århundredes begyndelse Hærens Tøjhus og Rustkammer, der i 1909 blev underlagt det nyoprettede Hærens tekniske Korps. Da Islands Brygge blev bebygget og urbaniseret i begyndelsen af det 20. århundrede, blev Ny Tøjhusgrunden med dens bygninger inkorporeret i den opvoksende bydel. Militæret rømmede Ny Tøjhusgrunden i 1973, og en del af militærbygningerne på grunden blev revet ned i 1976. Lokale sikrede dog, at de væsentligste bygninger overlevede i en periode.

 
Medborgerhuset "Gimle" blev indrettet i et af husene, og Teknisk Skole fik til huse i andre bygninger. I 1989 udarbejdede arkitekt Anna Maria Indrio på Københavns Kommunes foranledning et projekt til en kulturfabrik i Ny Tøjhusgrundens bygninger. En forudsætning for projektet var, at Københavns Kommune kunne opnå en rimelig lejeaftale med ejeren, Forsvarets Bygningstjeneste. Det lykkedes ikke, og da Teknisk Skole flyttede ud i 1990, så forsvaret sit snit til at nedrive alle bygninger på nær tre.
 
Kommandantbygningen til venstre - set fra bagsiden.
 
Ny Tøjhusgrunden overgik ved årsskiftet 1997/98 til Freja Ejendomme A/S med henblik på udparcellering af grunden. Området med Kommandantbygningen og den mindre administrationsbygning blev solgt til Thon-Gruppen A/S. "Gimle" var indvendigt ombygget til uigenkendelighed og havde mistet megen originalsubstans. Men begge administrationsbygninger på hjørnet af Amager Boulevard og Thorshavnsgade var velbevarede, i god stand og kunne uden problemer have været genanvendt til nye formål. Desuden optog de kun en brøkdel af den store grunds areal og lå ikke i vejen for de nye planlagte vejføringer på grunden.
 
Dørpartiet til Kommandantbygningen med granitudsmykninger.
 
På trods af at både Kommandantbygningen samt de to øvrige rødstensbygninger havde fået tildelt "høj bevaringsværdi" i Amager Bydelsatlas, fremkom Københavns Kommune i starten af 2000 med forslag til lokalplan nr. 327: "Ny Tøjhus". Lokalplanen gav mulighed for nedrivning af de gamle militærbygninger og opførelse af firmadomiciler, hotel og boligbyggeri. I høringsperioden indkom der 23 indsigelser, én af disse var fra Kulturmiljørådet for Københavns og Frederiksberg kommuner, der i brev af 23. maj 2000 bl.a skrev: "...Ganske nær hjørnet ved Thorshavnsgade og Amager Boulevard ligger et par bygninger med høj bevaringsværdi - og i god stand. På dette sted er der i planforslaget angivet en karre med 5-etagers bebyggelse. Rådet kan ikke se, at det skulle være umuligt at indpasse de to fine 2 1/2 etagers bygninger i denne struktur... ...Rådet finder, at der vil være mere mening i at fastholde de kulturspor fra den gamle kaserne, som Gimle og de to bygninger i nordvest-hjørnet er med til at tydeliggøre... ...Det foreliggende planforslag rummer ikke kvaliteter, der kan retfærdiggøre de tab, som nedrivningen af den bevaringsværdige bebyggelse... ...medfører...".
 
Trappeparti i Kommandantbygningen.
 
Interiør fra 1.salen i Kommandantbygningen.
 

I argumentationen fra Københavns Kommunes Bygge- og Teknikforvaltning mod bevarelsen af militærbygningerne hed det: "Den bygnings- og kulturhistoriske sammenhæng, de engang var en del af, er borte, og set i forhold til den sammenhæng og helhed der nu søges skabt på Ny Tøjhusgrunden, er de vanskelige at indarbejde med deres placering".

Imidlertid har Ny Tøjhusgrundens bygninger aldrig udgjort nogen større sammenhængende helhed. Anlægget var fra begyndelsen af ikke planlagt i detaljer, men opstod over en længere periode ved stadig tilføjelse af bygninger, men man kan jo altid finde på argumenter, mod det man ikke ønsker!

 
Hallen i Kommandantbygningen.
 
Hallen i Kommandantbygningen takket være Kramer!
 
Da bygningerne oprindeligt var opført som regulære administrationsbygninger med tilhørende beboelsesfunktioner, ville de uden vanskeligheder kunne have været tilpasset nutidige funktioner. Særligt Kommandantbygningens store og regulære rum med fine detaljer såsom stuk, fyldningsdøre etc. ville have været velegnede som store og meget smukke herskabelige boliger. Imidlertid kunne overborgmester Jens Kramer Mikkelsen ikke se nogen grund til at bevare blot én enkelt af de gamle bygninger på den store grund...
 
-Har Jens Kramer Mikkelsen skønhedssans? Døm selv!