Trøjborggade

Amerikavej-karréen på ydre Vesterbro omkranses af gaderne: Vesterfælledvej, Vesterbrogade, Amerikavej og Trøjborggade. Oprindelig var denne del af Vesterbro bebygget med en blanding af høj og lav bebyggelse, der gav området et mere varieret præg end den øvrige del af Vesterbro.

I juni 1992 fremlagde Københavns Kommune forslag til lokalplan for Amerikavej-karréen. Forslaget gik ud på, at der fremover skulle gives mulighed for at bebygge karéen med 5-etages randbebyggelse. Dette betød, at en væsentlig del af områdets oprindelige præg ville forsvinde.

Fra beboerside var der stor modstand mod lokalplanen, der var et strømlinet Socialdemokratisk projekt. Der blev dannet en beboergruppe, der fik udarbejdet et meget seriøst og overbevisende "alternativt forslag til lokalplanen". Heri blev der givet flere bud på, hvorledes karréen kunne bebygges på en langt mere følsom og kreativ måde. Beboernes forslag bibeholdt både områdets særpræg, og samtidig viste det, hvorledes man kunne tage hensyn til den væsentligste værdi i området: Et mere end 100 år stort og smukt fuldkronet kastanietræ, der stod forholdsvis tæt på facadelinien i Trøjborggade. -Træet ville uden tvivl være dødsdømt, hvis lokalplanen vedtoges!

 

Som afslutning i beboernes lokalplanforslag havde de valgt at bringe nogle linier om deres håb og visioner for områdets udvikling: "Forestil dig, at man begynder at forbinde Vesterbro med nyskabende arkitektur, lyse og luftige miljøer, tilfredse borgere, der føler ansvar for og lyst til at engagere sig i nærmiljøet, glade børn der har plads og rum til at lege og mennesker udefra, der kommer valfartende for at se visionerne realiseret på Vesterbro".

Beboernes arbejde var dog fuldstændig spildt, da lokalplanen i juni 1993 blev vedtaget uden nævneværdige ændringer. Socialdemokratiet havde ellers givet det udseende af, at de måske var til at påvirke, men det måtte beboerne sande, ikke var tilfældet.

 

 

Det pompøse kastanietræ i Trøjborggade fotograferet i foråret 1997 af Martin Sørensen.
 

De følgende år skete der ikke noget, da et planlagt byggeri på Amerikavej ikke blev realiseret. Først omkring årsskiftet 2000-2001 påbegyndte Kuben et 5-etages andelsboligbyggeri på Amerikavej og en del af Trøjborggade med i alt 57 lejligheder - dette byggeri ville tillukke det meste af karréen.

I november 2000 modtog samtlige beboere i karréen og i Trøjborggade et nabohøringsmateriale fra kommunen. Af dette materiale fremgik det, at der nu var aktuelle planer for at bygge 30 andelsboliger på Trøjborgade-grunden, hvor kastanietræet stod. Igen var det Kuben, der kunne se en økonomisk fordel i at udnytte lokalplanens muligheder til det yderste. Årsagen til at der overhovedet skulle gennemføres en nabohøring var, at kommunen agtede at give bygherren 6 dispensationer i forhold til lokalplanen.

Ejeren af grunden var brugtvognsforhandler Meier, der for overhovedet at ville sælge, havde betinget sig, at hans forfaldne automobilforretning på grunden "Atlantic Auto" skulle indkorporeres i det nye byggeri. Københavns Kommune ville blandt andet give tilladelse til, at husets stueetage blev 13,4 meter dyb i stedet for 11 meter, som lokalplanen sagde. Desuden ville man acceptere, at der, på netop det sted hvor træet stod, skulle opføres en kundegarage på 120m2 til brugtvognsforhandlerens kunder. Endvidere ville man tillade, at der ikke skulle være boligopgange fra gaden, da brugtvognsforhandleren så kunne få udstillingsvinduer i hele husets bredde.

Byggeriet ville samtidig betyde at en gulstensvilla fra forrige århundrede, der var placeret klos op ad træet, skulle nedrives.

 
Meiers brugte biler foran villaen og kastanietræet.
 

Som beboer i området skrev jeg en indsigelse til kommunen. Da høringsfristen var overstået, var der kun kommet 4-5 indsigelser fra de nærmeste naboer. Dette var dog ikke så mærkværdigt, da man for det første kun havde haft 12 dage til at kommentere dispensationerne, og det samtidig ikke fremgik af naboorienteringsmaterialet, at træet skulle fældes. I Vesterbrobladet blev der skrevet om det planlagte byggeri og Britt Geleff, der boede i Trøjborggade, udtalte sig om sagen: "Hvis byggeriet gennemføres, så ryger mit helt vidunderlige kastanietræ sammen med resten af min udsigt, når de knalder sådan en klods op lige foran mig".

Sammen med en anden beboer og den tidligere formand for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, Bonnie Mürsch, søgte jeg om foretræde for bygge- og teknikudvalget på Københavns Rådhus. Med meget besvær lykkedes det at få foretræde, da sagen skulle behandles den 6. december 2000, og vi fremførte blandt andet, at der i lokalplanen stod at "Træer skal bevares i videst mulig omfang". Mødet blev ledet af bygge- og teknikborgmester Søren Pind, der spurgte til, hvorledes vi forestillede os træet bevaret.

Formålet med vores foretræde bundede udelukkende i ønsket om at sikre det smukke træ for eftertiden. Vi foreslog derfor, at man anmodede bygherren om at omtegne projektet, således at træet kunne indkorporeres og stadig være til daglig glæde for områdets beboere i mange år fremover. Imidlertid var det tydeligt, at man havde travlt med at få projektet vedtaget i Københavns Borgerrepræsentation, da der skulle bindes statslige støttekroner i byggeriet, og det derfor skulle hastes igennem inden årsskiftet!

 
Nybyggeriet på Amerikavej og en del af Trøjborggade nærmer sig kastanietræet...
 

Dagen efter vores foretræde - torsdag den 7. december 2000, kom sagen for i Borgerrepræsentationen. Det var tydeligt, at sagen havde bragt sindene i kog, for flertallet for byggeriet kom i fare, da Dansk Folkepartis Louise Frevert gik på talerstolen og bekendtgjorde, at de overvejede at stemme imod byggeriet for at sikre træets fortsatte eksistens.

Dette medførte en heftig indsats fra Socialdemokratiets ordfører Johs. Nymark. Han panikkede en smule over det vaklende flertal og for derfor frem og tilbage mellem stolerækkerne for at prøve at holde fast på sit flertal for at få nybyggeriet igennem uden ændringer. Nymark betegnede fra talerstolen området som "klondikeagtigt". Han kom dog ikke ind på at ejeren, brugtvognsforhandler Meier, bevidst havde ladet sin villa forfalde gennem de sidste mange år, men åbenbart mente, at han skulle honoreres med de 6 dispensationer for at have misligholdt sin ejendom på det groveste.

Søren Pind gik nu på talerstolen og leverede sit strategiske træk, der bestod i, at han stillede et ændringsforslag, der gik ud på, at byggeriet blev vedtaget, træet fældet og der så i stedet skulle plantes et nyt træ "i en passende stor størrelse" på hjørnet af Trøjborggade og Vesterfælledvej. Dansk Folkeparti, der i øvrigt mente, at det var lidt "skræmmende", at man agtede at give så mange dispensationer til ét byggeri, blev nu usikre og spurgte borgmesteren om, hvor stort et sådant nyt træ ville blive. Hertil svarede borgmesteren, at træet ville blive "lige så stort det træ overhovedet kan være". Søren Pind glemte dog at fortælle, at nyplantede bytræer sjældent bliver mere end 10 år gamle, og at man derfor bør passe godt på smukke gamle træer, der trives.

Løbet var nu kørt og Søren Pind og Johs. Nymark fik deres vilje, da borgmesterens ændringsforslag blev vedtaget. Et andet ændringsforslag stillet af SF, Enhedslisten og De Radikale om at træet skulle bevares, når grunden blev bebygget, blev således nedstemt.

 
Søren Pinds og... ...Johs. Nymarks værk.
 
Pressen havde efterhånden beskæftiget sig en del med sagen, og i JP København skrev Bonnie Mürsch den 15. december 2000: "...Bygge- og teknikudvalget skal nå mange sager inden jul. Borgerrepræsentationen endnu flere, så på mindre end et døgn kan man altså forholde sig til at besegle træets skæbne, endskønt forvaltningen gav det en leveprognose på i alt fald 50-75 gode år - vor og endnu en generation eller to. Manglende vilje til hensyntagende nytænkning i byggeprojektet afgjorde dog sagen. Det tager mere end et århundrede at få en så rigt fuldkronet majestæt, som vort kastanietræ med rødderne dybt i jord, der tidligere var "markmandens" og siden tilliggende til landstedet Amerika. Det vil tage et maskinhold mindre end en dag at slette ethvert spor af denne gavmilde frodighed, der i mands minde har markeret årstiderne fra de hvide blomsterkerter over sommerens grønne fylde til kastaniernes tusindtal, det gyldne løv og vinterens markante silhouet...".
 
Træet fældes om eftermiddagen den 2. juli 2001.
 

På ydre Vesterbro var der så stor utilfredshed med Borgerrepræsentationens beslutning, at der blev iværksat en underskriftindsamling omkring årsskiftet 2000-2001. Fra de nærmeste husstande i Amerikavej-karréen og i Trøjborggade blev der indsamlet 125 underskrifter på lister med følgende ordlyd: "Borgerrepræsentationen bør ikke tillade at det 120 år gamle kastanietræ i Trøjborggade fældes i forbindelse med nybyggeri. I det materiale som kommunen udsendte til naboorientering fremgik det ikke klart, at kastanietræet skal fældes og give plads til en garage. Vi mener at træet skal bevares; det er for stort og for smukt til at blive hugget om. Derfor opfordrer vi Borgerrepræsentationen til at tage nybyggeriets placering op til overvejelse - og lade træet blive stående".

Den 22. februar 2001 havde vi en aftale med borgmester Søren Pind om at aflevere underskrifterne til ham personligt. Da vi mødte op til det aftalte tidspunkt, var han imidlertid ikke på sit kontor. Vi fik at vide, at han var til møde ude i byen. Vi havde ellers en gave med til ham, som vi gerne ville have afleveret personligt: En forgyldt motorsav. Med motorsaven fulgte et diplom: "Den gyldne motorsav" som borgmesteren fik for sin store indsats for at forringe nærmiljøet for beboerne på ydre Vesterbro. Da vi jo desværre måtte aflevere prisen til Søren Pinds sekretær, bad vi hende oplyse borgmesteren om, at vi anerkendte hans store indsats for at få træet fældet!

 
Villaen nedrives den 26. juli 2001.
 

Søren Pind hørte vi aldrig fra, og da jeg forsøgte at ringe til ham, var han taget på ferie. Johannes Nymark lykkedes det mig dog at få fat på over telefonen. Jeg forklarede ham at hans handlinger var ødelæggende for min livskvalitet, og at han simpelthen ikke kunne være det bekendt. Dette blev han så provokeret af at han sagde: "Undskyld mig, men for et SKIDE træ...". -Denne fortalelse giver nok et meget godt indblik i hvordan mange politikere tænker. Sansen for det poetiske eller bare for de indlysende kvaliteter, der gør byen til et rart sted at bo, er desværre en udpræget mangel hos en stor del af Borgerrepræsentationens medlemmer.

Træet blev fældet om eftermiddagen den 2. juli 2001, og som Bonnie Mürsch havde forudset, tog det ikke meget mere end et par timer, førend det tidligere så stolte træ stod afpillet og ødelagt!