Zoologisk Have

Omkring årsskiftet 1995 -1996 havde jeg fået nys om, at der var planer om at opføre en ny hovedindgang til Zoologisk Have. Jeg fandt umiddelbart, at det var en vanvittig idé, hvis det var ensbetydende med at den gamle hovedindgang skulle nedrives! Da jeg ønskede at høre nærmere, ringede jeg til Zoologisk Haves nye direktør Lars Lunding Andersen. Han bekræftede at der var udskrevet en arkitektkonkurrence, hvor det var op til de enkelte arkitekter at give et bud på, hvorledes adgangsforholdene fremover ville komme til at se ud. Jeg sagde, at det vel var så godt som sikkert, at de gamle indgangspavilloner ville blive nedrevet, da arkitekterne jo nok hellere ville bygge nyt - end bevare. Direktøren var ikke enig i dette og mente, at det da måske var tænkeligt, at der ville være arkitekter, der kunne finde på at indkorporere pavillonerne...

Jeg besluttede mig for at indhente konkurrence-materialet, der var udarbejdet af Zoologisk Have i samarbejde med Danske Arkitekters Landsforbund. Det fremgik med tydelighed af materialet, at man ikke ligefrem ønskede den gamle hovedindgang indkorporeret i den ny indgang. Det eneste, der kunne minde en smule, var følgende tekst: "Der lægges vægt på, at den nye hovedindgang og haveanlægget omkring den respekteres og indgår i et smukt samspil med karakteren i den gamle have".

 
Zoologisk Haves hovedindgang fra 1881 med tårnet fra 1905 - fotografi fra 1920.
 

For at være ordentligt klædt på, undersøgte jeg Zoologisk Haves historie, for at finde ud af hvornår de forskellige bygninger var opført. Det viste sig at den gamle hovedindgang var Zoologisk Haves 3. ældste bygning, og at den var opført i 1881. De smukke dyrefriser på gavlen af hver pavillon, var til min store overraskelse, udført af den anerkendte kunstner K. Hansen Reistrup!

Efter at jeg havde sat mig ind i Havens bygningshistorie, var jeg endnu mere overbevist om, at det ville være ren og skær kulturvandalisme, såfremt Zoologisk Have rev den gamle hovedindgang ned. Jeg skrev derfor den 25. februar 1996 til Bygningsfredningskontoret i Skov- og Naturstyrelsen og foreslog bygningerne fredet! I brevet argumenterede jeg bl.a. med, at: "...Indgangspavillonerne og havens trætårn indgår som vigtige elementer i oplevelsen af ankomsten til haven. Disse elementer er et hele, der harmonerer fint, og som tillige giver den besøgende indtryk af, at haven har en lang historisk baggrund på netop dette sted... ...Samtidig er pavillonerne kulturhistorisk betragtet vigtige at bevare på lige fod med f.eks. Tivolis hovedindgang...".

Få dage senere afsløredes vinderen af konkurrencen - det var den unge arkitekt Christian Cold. Han havde tegnet en trist modernistisk klods, af den slags der går tretten af på dusinet. I oplægget havde Christian Cold formuleret tankerne bag idéen: "Det ny anlæg vil svare sin funktionelle og arkitektoniske rolle, gennem sin kompleksitet. Dette er en model der er sjældent set i den danske arkitektur i de sidste årtier, hvor det simple greb har været celebreret. Anlæget er dog inspireret af nordisk arkitektur, men foregangsprojekterne skal findes i den første halvdel af dette århundrede, hvor de mest humane og indholdsrige fortolkninger af menneskets forhold til sin samtid findes".

Dommerkomitéen, der bestod af repræsentanter fra Zoologisk Have, Frederiksberg Kommune og Slots- og ejendomsstyrelsen udtalte: "Forslagets klare hovedidé og sikre disponering af funktionerne, den smukke proportionering af volumener og facader giver løfter om et bygningsværk, der vil repræsentere Zoologisk Have på bedste måde".

 
Katrinedalsskolen i Vanløse på besøg i Zoologisk Have i 1936.
 

Jeg opfattede det som gennemført vandalisme at opføre en så gold bygning i det fine historiske område, der udelukkende bestod af gamle huse. Andre beskæftigede sig imidlertid også med sagen: Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse skrev i januar 1996 til Frederiksberg Kommune og anmodede om at der blev udarbejdet en lokalplan i forbindelse med de påtænkte ændringer af området. Imidlertid svarede Frederiksberg Kommune, at man ikke umiddelbart fandt, at en lokalplan var påkrævet: "da området i forbindelse med konkurrencen bevarer sin eksisterende status som hovedindgang til Zoologisk Have". Foreningen kritiserede også med rette, at den gamle hovedindgang i Frederiksberg Kommuneatlas kun havde fået betegnelsen "middel bevaringsværdi". Denne karakter var da også skudt helt ved siden af og de ansvarlige for dette sjuskeri var h.h.v. Skov- og Naturstyrelsen samt de personer der havde siddet i følgegruppen i forbindelse med udarbejdelsen af det pågældende atlas. Medlemmerne af følgegruppene havde simpelthen ikke sat sig ordentligt ind i sagerne, men det er heller ikke almindeligt at følgegruppens medlemmer bevæger sig ud og ser på det område de skal vurdere. De kommer ofte udelukkende til de få møder de indkaldes til. I øvrigt havde Forskønnelsesforeningen allerede den 12. februar 1995 fremsendt en skrivelse til Skov- og Naturstyrelsen hvori de opfordredes til at gennemgå haveanlæggets bevaringsværdier. Imidlertid reagerede styrelsen ikke på denne henvendelse - også selvom der blev rykket for svar!

Den nye hovedindgang var budgetteret til 30 millioner kroner og kulturministeriet havde givet tilsagn om at støtte med 15 millioner kroner - Ministeriet agtede altså at betale så mange penge for at få ødelagt et så vigtigt kulturhistorisk kompleks!

 
Stemningsbillede fra hovedindgangen.
 

I foråret 1996 begyndte Zoologisk Have at blive nervøse over mit fredningsforslag og satte alle midler ind for at nedgøre hovedindgangens historiske betydning. I Havens medlemsblad "Zoo Nyt" bragtes i foråret en stor artikel om den nye hovedindgang. Artiklen var forfattet af Lars Lunding Andersen og han skrev bl.a. om hovedindgangen i gamle dage: "...For mange af datidens besøgende var indgangen på Roskilde Landevej en sekundær indgang - hovedindgangen var gennem Apistemplet..." -Imidlertid var Apistemplet opført allerede i 1802 til Frederiksberg Have og Zoologisk Have åbnede først i 1859. I øvrigt benyttedes Apistemplet først som indgang fra 1873. Altså var det noget værre vrøvl direktøren for Zoologisk Have fremkom med!

Også i en mere end to sider lang skrivelse til Skov- og Naturstyrelsen forsøgte Lars Lunding Andersen at overbevise styrelsen om, at den gamle hovedindgang ikke havde nogen historisk værdi, der kunne begrunde en fredning. Endvidere skrev han: "...Ud over ovenstående kulturhistoriske redegørelse ønsker Haven også at gøre Bygningsfredningskontoret og medlemmerne af Det Særlige Bygningssyn bekendt med det omfattende arbejde, der har stået på siden januar 1995 med hensyn til udarbejdelse af program til arkitektkonkurrencen og valg af vinderprojekt samt projekteringens fremskredne stade. 27. januar 1995 blev det første møde afholdt i Zoologisk Have mellem alle interessenter: Frederiksberg Kommune, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Forsvarets Bygningstjeneste, Hærens Officersskole og Zoologisk Have. Alle parter gav udtryk for, at opførelsen af Zoos ny indgang var en kærkommen lejlighed til at få saneret området mellem Zoologisk Have og Frederiksberg Slot, og alle bidrog i de følgende måneder til udarbejdelsen af det detaljerede program for arkitektkonkurrencen om Zoologisk Haves ny hovedindgang med tilhørende bilag. Inden den åbne arkitektkonkurrence blev udskrevet, forespurgte Zoologisk Haves arkitekt maa Jesper Myhr, stadsarkitekt Ejvind Rostgaard i Frederiksberg Kommune samt Allan Tønnesen i Skov- og Naturstyrelsen, om indgangspartiets karakteristik i kommuneatlaset "middel bevaringsværdi" kunne tænkes at give problemer, hvilket begge fandt utænkeligt. Derfor udskrev Haven den 25. oktober 1995 uden betænkelighed den åbne arkitektkonkurrence i samarbejde med DAL, og ved samme lejlighed blev programmet offentliggjort. Af programmet fremgår det klart, at Haven påtænker at nedrive det gamle indgangsparti".

-Interessant at Lars Lunding Andersen her fastslår, at det hele tiden havde været tanken at nedrive den gamle hovedindgang - det var jo ikke hvad han havde sagt til mig i telefonen!

 
Bjørnehoved i støbejern på en af indgangspartiets søjler.
 
Skilt på gitterlågen.
 
Detalje fra K. Hansen Reistrups frise på hovedindgangens pavilloner.
 

Fredningssagen havde endnu ikke være forelagt Det Særlige Bygningssyn i slutningen af maj 1996. Ved telefonisk henvendelse til sagsbehandleren i Skov- og Naturstyrelsen fik jeg oplyst, at hun ikke troede på at en fredning ville gå igennem. -Og hvis den gjorde, var hun overbevist om at den ikke ville blive gennemført, da der stod andre væsentlige interesser på spil!

På Bygningssynsmødet den 19. juni 1996 blev sagen endelig forelagt synet. Det var den almindelige opfattelse at Zoologisk Haves planer var en dårlig idé. Alligevel valgte synet ikke at indstille komplekset til fredning. De mente at det var svært, udelukkende at gennemføre en kulturhistorisk fredning, hvis ikke den også var arkitektonisk begrundet. Endvidere hang synet sig i, at der i tidens løb var foretaget flere mindre ombygninger. Primært spillede det dog også ind, at selv om man indstillede komplekset til fredning, så ville den ikke blive gennemført, da der i så fald ville komme vægtige indsigelser imod fredningen fra Zoologisk Have og Frederiksberg Kommune. I Skov- og Naturstyrelsens officielle skrivelse af 11. juli 1996 hed det derfor: Bygningssynet finder ikke, at "de to pavilloner og portpartiet mod Roskildevej har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Pavillonerne er forholdsvis simpelt udført bortset fra de betonede gavlpartier mod vejen. Bygningerne har endvidere være ombygget flere gange blandt andet er der isat vinduer mod Roskildevej".

 
Lars Lunding Andersen (forrest) betragter sine første ødelæggelser!
 

Selv om løbet nu var kørt, fandt jeg stadig, at det var gennemført kulturhistorisk hærværk Zoologisk Have planlagde. Der var ikke skyggen af tvivl om, at der var tale om et rent prestige-projekt. De mange millioner kroner der skulle ofres på projektet kunne utvivlsomt også have været benyttet meget bedre, til at gøre forholdene mere tålelige for en del af havens mange dyr. Imidlertid var en af Lars Lunding Andersens ungdomsdrømme, at han gerne ville have været arkitekt, og nu havde han altså fået muligheden for alligevel at lege med moderne arkitektur - blot ærgerligt at kulturhistorien skulle ofres af denne grund!

I Berlingske Tidende den 26. juni 1996 havde jeg et debatindlæg under overskriften: "Bevar Zoologisk Haves festlige gamle hovedindgang". Heri gik jeg i rette med direktør Lars Lunding Andersens fejlagtige påstande om, at den gamle hovedindgang ikke var en hovedindgang. Desuden sluttede jeg af med at forklare, hvorfor jeg fandt komplekset uerstatteligt: "...Alt skal naturligvis ikke bevares, men den gamle hovedindgang, der er Havens tredjeældste bygning, er stemningsfuld for området og har Frederiksberg Slot som nærmeste nabo. For øjeblikket indgår de gamle pavilloner i fin harmoni med Havens tårn - en skøn treenighed. Samtidig giver de den besøgende indtryk af, at Haven har en lang traditionsrig historie på netop dette sted. - Alt dette vil Havens ledelse slå i stykker med en meget trist og monoton bygning, som hverken respekterer slottet, Havens tårn eller noget som helst andet. Om få år vil Haven sikkert fortryde den nye indgang, der vel hovedsagelig skyldes et ønske om at profilere Zoologisk Have med et prestige-byggeri til 30 millioner kroner. Desværre vil Haven herved miste en væsentlig del af sin meget originale profil og i stedet give publikum en fattig, historieløs og ufestlig ankomst til Haven".

 
Hærværket påbegyndes.
 
Hærværket fortsættes.
 
Hærværket afsluttes.
 

I december 1996 var Zoologisk Have nået så langt med projekteringen af den nye bygning, at man påbegyndte nedrivningen af den gamle hovedindgang. I starten af januar var nedrivningen tilendebragt og kulturhistorien var forvandlet til murbrokker.

For mange mennesker kaldte de gamle pavilloner og gitterporten barndomsminder frem. Den gamle indgang var næsten synonym med en festlig dag i hovedstaden. Rørstrømsk eller ej så var det gamle kompleks med de fine dyrefriser, den lette tremmeport og de ottekantede murede søjler, med lygterne på toppen, en uerstattelig del af den historiske Zoologiske Have.

I sommeren 1998 blev Christian Colds nye indgang indviet. Det var nu et trøstesløst syn, der mødte en, når man skulle i Zoologisk Have. For at sige det mildt, var Valby Bakke ikke længere hvad den havde været. Stemningen var borte og den nye bygning udtrykte ikke noget rart og festligt, men lignede mest af alt en kombineret kontor- og produktionsbygning, som de også så ud for en halv menneskealder siden. På mange måder afspejlede nybyggeriet en enestående mangel på originalitet og personligt udtryk.

Naboen, Frederiksberg Slot, var samtidig blevet gennemrestaureret og led nu voldsomt under bekendtskabet med den nye nabo, der ødelagde det ellers smukke helhedsindtryk. Det klareste bevis på nybyggeriets mislykkede karakter var, at det set fra Roskildevej skar Havens gamle udsigtstårn midt over, således at man ikke længere kunne se hele tårnet ude fra vejen.

Frederiksberg Kommune skyndte sig at præmiere den nye hovedindgang, som de jo selv havde været medansvarlige for. Dette fik Bente Liltorp, der var bosat på Frederiksberg, til at skrive et læserbrev, der bragtes i FrederiksbergBladet den 13. oktober 1998: "Det må stå skralt til med arkitekturen på Frederiksberg, når en pris for smukt nybyggeri gives til zoo,s nye indgangsparti. Den form for nybyggeri kunne måske gøre sig som busterminal i Albertslund; på Frederiksberg er det en hån mod alt omkringliggende. Bakkeknolden dér emmer af historie, Frederiksberg Slot er en pryd og en fryd, og Zoo havde en indgang, der var i pagt med det eksisterende. Nuvel, der manglede plads, men plads og æstetik kan udmærket gå hånd i hånd. En kasse af værste tresser-kaliber har nu løst plads-problemet - og slottet har fået et baggårdsskur. Nu venter jeg bare på, at Domus Vista får en pris for at være himlen nærmest".

 
Kulturvandalisme begået af Zoologisk Have, Frederiksberg Kommune, Slots- og Ejendomsstyrelsen samt Kulturministeriet i skøn forening.
 
Til slut vil det vist være på sin plads endnu engang at citere fra konkurrence-materialets ordlyd vedrørende kravene til den nye hovedindgang : "Der lægges vægt på, at den nye hovedindgang og haveanlægget omkring den respekteres og indgår i et smukt samspil med karakteren i den gamle Have" -Den lader vi lige stå et øjeblik!
 
"...indgår i et smukt samspil med karakteren i den gamle Have".